Status pr. 31/1: Pathfinders tilstand er perfekt. Den befinder sig nu 16 millioner km fra Jorden.TCM 1 blev gennemført uden problemer. Forskellige tests er blevet gennemf°rt tilfredsstillende og nogle smσ problemer er blevet l°st. Alt ar altsσ vel pσ vej mod Mars, hvor landingen stadig er sat til den 4. juli.
Af Bj°rn Franck J°rgensen
Som noget nyt vil NASA flyve Pathfinder sonden fra opsendelse i Florida direkte til landing i Valles Ares pσ Mars. Ingen indledende jordomkredsninger eller parkeringskredsl°b om Mars. Direkte fra start til mσl.
Den nµste mulighed for opsendelse indtrµffer i begyndelsen af 1998, men den udnyttes sandsynligvis ikke. Planen er nemlig at indh°ste erfaringer fra den f°rste ekspedition, bearbejde dem og indarbejde korrektionerne, inden de nµste sonder skal af sted. I stedet vil et andet projekt - kendt som Mars Surveyor '98 - formentlig blive opsendt i dette vindue, men herom en anden gang.
Formσlet er naturligvis ogsσ at give os ny viden om forholdene pσ en anderledes planet og studere de klimatiske relationer, der er sσ vigtige at kende for bedre at kunne forstσ forholdene pσ vores egen Jord. Efter at ARC gennem en σrrµkke havde bearbejdet planerne, blev de i 1991 overf°rt til JPL. Her har man siden arbejdet med at udvikle den tekniske side af projektet, som bl.a. bestσr i at teste rovere, beregne baner og udvikle landingsprocedure.
Pσ NASAs Office of Space Science 1994-regnskab er der afsat en bel°bsramme pσ 150 millioner dollars til Mars Pathfinder projektet. Det er et low cost budget. Opsendelsen skal ske med en Delta raket, og efter 7 mσneders flyvning trµnger "Pathfinder" med stor fart ned gennem den tynde Marsatmosfµre. Under den lange interplanetariske rejse bliver der brug for mange kurskorrektioner, men det er helt efter planen. Varmeskjold, faldskµrm, bremseraketter og luftpuder skal g°re landingen sσ sikker, som det nu er muligt.
JPL har planlagt indtrµngen i Marsatmosfµren og den efterf°lgende landing, sσ der maksimalt vil opstσ en G-pσvirkning pσ 50 G (50 gange tyngdeacc. pσ Jorden). Hele konstruktionen er opbygget, sσ den kan tσle en acceleration (eller bremseeffekt) pσ 100 G.
Fσ sekunder senere vil tre faststofraketter, der er fastgjort pσ indersiden af den °verste del af kapslen, aktiveres, og de vil i l°bet af to sekunder bringe landeren til et totalt stop kun ca. 12 meter oppe. Her vil den sσ holde sig svµvende, indtil radaren har fundet et omrσde, der er tilstrµkkeligt plant at lande pσ.
Den store bremsefaldskµrm er ikke lµngere til nogen nytte og vil pσ dette tidspunkt blive frigjort. Landeren, der nu er helt indkapslet i sine beskyttende luftpuder, falder de sidste 12 meter ned pσ overfladen, hvor den vil hoppe og rulle rundt, indtil den finder hvile. Landingsfasen er en ganske kompliceret affµre, sσ der er gennemf°rt talrige tests forskellige steder i laboratorier, i lufttomme siloer, i °rkenomrσder og andre steder, hvor forholdene pσ en eller anden mσde kan sammenlignes med situationen pσ Mars.
Straks efter vil landingsmodulet aktivere disse solpaneler og snarest muligt sende informationer om sine man°vrer og de videnskabelige data, der blev opsamlet under turen ned gennem Marsatmosfµren, tilbage til Jorden. Nσr effekten er tilstrµkkelig, vil kameraet pσ landeren begynde at lave optagelser af sine omgivelser, og et panoramabillede vil som det f°rste blive sendt til Jorden - dog kun med en hastighed af nogle fσ hundrede bits pr. sekund. I juli 1997 vil afstanden til Mars vµre mere end 200 millioner km, og billedsignalet vil derfor vµre mere end 12 minutter undervejs til Jorden.
Under flyveturen har roveren vµret i en sammenpakket konfiguration langs et af de tre paneler, der som kronblade var foldet sammen omkring "Pathfinder". F°rst drejes roveren, sσ den kommer helt fri af solpanelerne. Derefter foldes den ud, sσ den fσr sin normale h°jde pσ 28 cm. Under flyvningen har roveren nemlig haft en h°jde pσ kun 18 cm. Der er kun 20 cm mellem de beskyttende kronblade og varmeskjoldet.
Den lille MarsRover er udviklet hos NASAs agentur for Advanced Concepts and Technology og er et lille teknisk vidunder i sig selv. Efter et par σrs tests og yderligere udvikling hos JPL kunne konceptet prµsenteres i juli 1992. Hele enheden vejer 14 kg, mens selve roveren kun vejer ca. 9 kg. De resterende 5 kg er fordelt pσ fastg°ring, en lille rampe og en del kommunikationsudstyr. Roverens lµngde og bredde er henholdsvis 63 cm og 48 cm, og frigangen mellem hjulene er 13 cm.
Den har i °vrigt fσet kµlenavnet Rocky-IV, fordi det er den fjerde model i udvikling af en serie smσ rovere, og navnet fik den pga. lighed med den populµre, sekshjulede Rocker-bogie. Rocky-IV viste sig hurtigt at vµre velegnet til effektivt at udf°re komplicerede og brugbare videnskabelige eksperimenter i et vanskeligt terrµn. En operat°r kan fra Jorden fastlµgge opgaven, men det er roveren selv, der skal udf°re alle operationerne og finde vej i det klippefyldte landskab.
Nσr roveren er klar, ruller den ned pσ Marsoverfladen ad den korte rampe og er derefter uafhµngig - bortset fra, at landeren skal bruges som datalink i kontakten med Jorden. Det er ogsσ landerens vigtigste opgave at servicere roveren og st°tte dens aktiviteter pσ overfladen.
Roverens tekniske betegnelse er Micro-rover Flight Experiment (MFEX), og den har tre hovedopgaver pσ missionen: Eksperimenter, der har at g°re med det tekniske, det videnskabelige og selve missionen. Roveren selv er primµrt et teknisk eksperiment og er samtidig en afpr°vning af, hvorvidt Micro-rover ideen er rigtig i det dσrligt kendte Marslandskab. De fremtidige rovere skal udvikles til at blive effektive til at navigere og bevµge sig rundt pσ overfladen af Mars.
Tidsplan for Marsmissionen Opsendelsesvindue: 5. december 1996 - 3. januar 1997 Rakettype: Delta II-7925 Rejsetid: 6-7 mσneder Primµre formσl: Lande pσ Mars d. 4. juli 1997 Projektets afslutning: September 1998